Jeg spurgte Jer på min instagram https://www.instagram.com/p/B2CFPyQpYgI/?utm_source=ig_web_copy_link, om hvad Jeres bedste trick til at undgå at få nedtur og miste energi her nu, hvor det bliver efterår er, og I kom med en masse gode forslag. Dem vil jeg gerne dele med Jer. 🕊 Her er de:
•Ekstra vitaminer (især D bliver anbefalet)
•Gåture i naturen (gerne med hunden, hvis man har en)
•Skrive gode stunder ned eller positive hændelser
•At nyde solen lige så snart den er der
•At forkæle dig selv på forskellig vis
•At omgive sig med positive mennesker
•At motionere
•Vinterbadning
Du er slevfølgelig meget velkomne til at kommentere her på bloggen også, hvis du har noget, som du mener bør tilføjes af andre gode råd. 🤗
Mit personlige tip ville minde meget om det, som er nævnt for oven, men I skal selvfølgelig ikke snydes for en lille liste:
1.Giv din hud noget TLC. 💆🏼♀️
Sørg for at holde din hud fugtig, forkæl dig selv med ansigtsmasker eller behandlinger. Brug eventuelt en dagcreme med noget selvbruner i. Benyt dig af dampbad/ sauna faciliteter i ny og næ. På den måde kan du opretholde et mere frisk look og en mere frisk følelse, som normalt kun er der i løbet af sommeren. Det gør en større forskel for os, end man lige tror.
2.Opsøg så meget lys som muligt.☀️
Træk gardinerne fra, sæt dig tættere ved vinduet, klip buskende eller anskaf dig en artificial lyskilde. Der er mange forskellige muligheder for lamper, hvor studier har vist, at bare 30 minutter om dagen for an sådan en, kan være lige så effektiv som antidepressiv medicin.
3.Spis smart/ sundt.🥦
Pas på med hvad du indtager af slik og dårlige kulhydrater. Være mere opmærksom på, om det er gavnlig og ressourcefuld mad, du kommer i din krop. Det er trods alt det, som skal ses som kroppens brændstof. Chokolade er dog kendt for at hjælpe til med at forbedre dit humør og mindske stress.
4.Skab din egen solopgang. 🌅
Folk der lider af Seasonal Affective Disorder (SAD) er ofte deprimerede i begyndelsen af efterår/vinter, men får det bedre igen, når vinteren forsvinder og vejret blive bedre. Det tror jeg, vi er mange, der kender til. Udover at være deprimerede, kan man også have svært ved at vågne og stå op om morgenen, når det er mørkt og koldt udenfor. Derfor kan det anbefalet at investere i en lampe, som gradvist lysner soveværelset, og derved skaber du din egen solopgang, som hver gang giver dig en god start på dagen.
5.Motioner. 🏃🏼♀️
Det kan gøres i så mange forskellige former og behøver bestemt ikke være i et indelukket fitnesscenter. Det kan ligeså vel være en halv times power walk en gang om dagen, eller 1 times power walk 3-4 gange om ugen. Det at kunne træne udenfor i lyset hjælper endnu mere, end i et indelukket miljø. Det er faktisk bevist, at det forbedrer mental velvære, social intelligens, depressive symptomer og vitalitet.
6.Lyt til musik. 💃🏼
Lyt til noget musik, som gør dig glad. Noget du får lyst til at danse af. Noget der bringer smilet frem på dine læber og booster din dag med gode minder.
7.Planlæg en ferie. ✈️
Du bliver gladere af at planlægge en ferie. Tanken om at drømme sig væk og det at gå og glæde sig til noget er virkelig sundt og opløftende.
8.Hjælp andre 💞
Det at gøre noget godt for andre og havde følelsen af at bidrage med noget er utrolig sundt og opløftende for den der hjælper. Det skaber mere energi og glæde.
9.Gå udenfor. 🌳
Det at gå udenfor, også selvom det er møgkoldt og kræver selvdisciplin, forbedrer dine evner til at fokusere, øger din blodcirkulation, mindsker dine symptomer af SAD og mindsker stress.
Dog har jeg stadig en lille øvelse, som du kan lave, hvor kan teste dig selv. Teste din livskvalitet. Det vil jeg forklare dig nærmere om næste gang ✍🏼👏🏼
Hold ud alle sammen – efteråret er en smuk årstid, og vinteren vasker naturen ren og gør klar til et nyt smukt blomstrende forår og skøn sommer inden længe. 🍁🍄❄️🌬🌱🌷🍃🌻🍂
Xoxo Thalia 💖
ps. billederne er fra præcis et år siden, altså efteråret 2018. Se lige hvor søde Luluwa og Eddie er!
Leave A Comment